torsdag den 29. september 2011

EKSempel #5 ... Snot

...med unge på!

Var på legeplads med knægten.
Blondine på ca. 7 år kigger på mig, og siger med klar røst:

"Min mor er også gravid!"

...

Snotunge!

(hvilket man godt må sige om andre børn man jo overhovedet ikke kender)

EKSempel #4 ... Træt med træt på

...
Tror jeg genoplever ungdomsløvsindetheden... blot med minus ungdom!
...

Og nej, det hjælper ikke at indtage (pænt ord for grovæde) 200 gr chokolade eller (dvs. OG, hvem prøver jeg at snyde her) en halv pakke digestive!

Bloggen her er det flotteste eksempel på, at træthed ... dræber!

torsdag den 15. september 2011

EKSempel #3 ...På kryds og tværs

... Krydset tilhører valget, og tjek tjek det er sat!
På tværs, er det min krop er. Fik svar på utrolig spændende helbredsundersøgelse igår! Har så åbenbart en krop, der sætter sig på tværs af den tilstand den befinder sig i... eller sygdom eller... ja??!!
Har for lavt stofskifte... men med for højt stofskifte symptomer!! Egentlig flot klaret når man tænker over det.
Skal så have piller de næste mange år, hvilket jo er underordnet - når bare det så bliver godt igen. Men det som jeg så ikke orker, er den information man får ved at google for lavt stofskifte....

"For lavt stofskifte opstår hyppigst hos ældre, specielt kvinder, og ses 5-10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, uden at årsagen til dette er kendt. Således vil cirka 2 ud af 100 kvinder over 60 år have for lavt stofskifte."

???

Tak for den.

søndag den 11. september 2011

EKSempel #2 ...Samarbejde når det bedst


...Hej Anden Aktør
Jeg modtog i fredags et brev fra dig. Jeg ved ikke hvem det oprindeligt var til ???
Jeg kan sagtens se, at der i brevet/jobplanen står XXX-skolen - men derudover er der intet i hverken den eller selve brevet, der omhandler mig??!!

For det første skriver du, at "som aftalt ved sidste samtale" Vi har ikke mødt hinanden til nogen samtale.
For det andet står der, at praktik perioden slutter 09.10.2011 - jeg har sidst aftalt med XXX skolen og XXX, at jeg starter i løntilskud pr. 01.10.2011.
For det tredie skriver du i jobplanen, at min tidligere arbejdsmæssige baggrund er kontor og reception - hvilket den overhovedet ikke er. Jeg har sendt hele 2 cvér til Anden Aktørs cv-bank samt kan også ses inde på jobnet.dk - eller en mulighed var jo, at spørge mig direkte.
For det fjerde står der, at jeg er på dagpenge - DET ER JEG IKKE - hvilket alle mine spørgsmål efterhånden skulle have klarlagt!

Så hvis en jobplan skal underskrives, så går jeg stærkt udfra at du sender en rigtig en til mig!

Ligeledes vil jeg egentlig stadig gerne have besvaret manglende spørsgmål om tvunget ferie i uge 42!! Hvad jeg gør der rent økonomisk?
Samt om jeg må arbejde udover de 31 timer, og om jeg så skal betale 60 % i skat?
OG hvad mener du med, at jobbanken udregner timetal?

Vh EKS

torsdag den 8. september 2011

EKSempel #1 ...Lidt godt til cvét

... eller blot fyld til wcét! Fandt pludselig kæmpe kompetence igår.. ved lægen. Var til spændende helbredstjek, med nålestik, blod og puste i rør til du dør test... og lige da jeg troede alt det sjove var slut, så sagde den søde nasale sygeplejerske "Ka do tis?"! Lettere overrasket men ivrig .. lidt for ivrig, svarede jeg glad "JA".. "Ja, det kan jeg da altid"....??????
Så fantastisk at indse sine givtige evner på de mindst ventede steder - giver mig håb....
Nok om det..
...for når man ikke kan blive alt det man godt gad, så kan man da i det mindste blive hypokonder - så det er jeg nu! Fylder med et saligt smil, øm skulder og hostende hals med smertestillende hvide piller!
Og når enden er god, så er alting jo godt - lige bortset fra, at jeg tabte enden i barselsrunden!! Sad åbenbart så meget ned, at ballerne strejkede og møblerede sig om på min mave...